GENEREL INFO OM MIN FOTOGRAFERING OG MINE BILLEDER

Jeg gør opmærksom på, at jeg arbejder på en anden måde end andre traditionelle fotografer.
Først og fremmest med en kreativ indfaldsvinkel i kraft af min grafiske baggrund, hvor især mine eventyrlige portrætter er blevet mit varemærke.

Jeg fotograferer med naturligt lys, som giver de blødeste og – efter min mening – bedste billeder. Dog tages flash-lamper i brug ifm. graviditetsfoto. Udendørs fotografering (dog ikke ifm. nyfødte) har jeg en særlig forkærlighed til – naturen byder på unikke stemninger og det skønneste lys, som aldrig kan erstattes ved indendørs fotografering. De udendørs omgivelsers påvirkning afspejler sig tydeligt hos modellen, som bliver fanget i sit mest naturlige autentiske udtryk. Hvilket er min mission og mit ønske bag enhver fotosession. Jeg er så heldig med mit atelier på Slotssø Palæet, Hillerød, at have de skønneste location muligheder i min »baghave« og som jeg kender ud og ind. Hvilket jeg tilbyder uden beregning.

Inden fotograferingen så forventningsafstemmer vi altid over en god café latte eller the, og finder frem til jeres ønsker og behov.

Jeg tager billeder lige indtil der er nok og vi er tilfredse! Så vær forberedt på at de mange billeder kan trække beslutningsprocessen ud 🙂

Alle de billeder, som man køber og bestiller, bliver billedbehandlet.
Der udvælges altid billeder hos mig i atelieret på en stor skærm (pånær hvis den fysiske afstand gør at billederne i stedet skal uploades), hvilket sker en anden dag efter aftale. Hér råder og vejleder jeg gerne ved udvælgelsen – om beskæringer, farver, redigeringsstil mm.

 

Inden i vælger en bryllupsfotograf

Jeg vil anbefale, at I læser nedenstående. Dermed skulle I gerne være klædt godt på inden I booker jeres bryllupsfotografering.

At booke en bryllupsfotograf er i høj grad en tillidssag. Det handler om kemi og dét at synes om fotografens billedstil.

Jeres bryllupsdag er ikke dagen hvor I skal gå på kompromis, og slet ikke med kvaliteten på jeres bryllupsbilleder, som skal bringe jer de bedste minder i årene fremover. Tænk på at måske vil jeres børnebørn også en dag sidde og se på billederne. Lige som I nok også har set på jeres forældres eller bedsteforældres bryllupsbilleder.

Når I bruger en professionel fotograf får I sikkerhed for teknikken, for kvaliteten og for resultatet.
Jeg tilbyder mange års professionel erfaring kombineret med både træfsikkerhed og faglig stolthed – stolthed over at I netop valgte mig til at skabe disse værdifulde minder.

 

Inden brylluppet: Bryllupsmøde

Ca. 2-4 uger før brylluppet mødes vi til et bryllupsmøde i mit atelier:

  • Vi gennemgår dagen og tidsplanen.
  • I har evt. billedeksempler med, hvis disse ikke er blevet mailet/bliver mailet.
  • Vi snakker location – I har måske allerede været ude og se location og har billeder med derfra. Ellers kan disse evt. sendes senere. (Vigtigt at særlige billedønsker (gruppefoto, brudepiger, specifik location m.m.)
  • Der gøres evt. opmærksom på særlige hensyn ifm. fotograferingen. (lysfølsomhed, tendens til lukkede øjne m.m.)
  • Særlige regler for fotografering i kirken..
  • Billede af brudekjole vises (diskret) til mig – ellers mailes det.
  • Evt. små hemmeligheder fortælles (diskret) til mig (f.eks. hvis gommen uden brudens vidende har bestilt specielt køretøj, har bestilt fyrværkeri m.m.)

I nogle tilfælde kan særlige omstændigheder gøre, at jeg kører ud og checker location før vielsen.

 

Selve bryllupsdagen

• I bookingen er der iberegnet, at jeg kommer 1/2 time før vielsen.
• Beregn min. 1 time til den formelle bryllupsfotografering efter vielsen. Tillæg så meget ekstra tid til denne del som muligt, så det ikke bliver stressende – I vil nemlig opleve denne del som en kærkommen »pause« fra dagens øvrige program.

 

Efter brylluppet: Billeder

Selvfølgelig er alle skud ikke pletskud – der er altid det med de lukkede øjne, to der kigger væk eller noget uforudset i baggrunden der ødelægger billedet.**
Jeg sørger for, at alle de billeder I får til gennemsyn, er sorteret. Dvs billeder med lukkede, uforudset forstyrrende baggrund ell.a. er frasorteret, så det bliver lidt mere overskueligt, når I skal til at vælge imellem de mange skønne bryllupsbilleder.
Jeg er selvfølgelig altid behjælpelig med professionel råd og vejledning, når de allerbedste pletskud fra den store dag skal udvælges og bruges til takkekort, bryllupsalbum m.m.

 

**I skal være opmærksom på, at der kan påregnes lidt ekstra leveringstid alt afhængig af omfang af bestilling.

 

Jeg glæder mig – på gensyn

Med Venlig Hilsen

Susanne Eghoff,
Jeres professionelle fotograf

Jeg tilbyder altid et uforpligtende bryllupsmøde, hvor vi kan hilse på hinanden. Det er vigtigt at være tryg med dén fotograf man vælger.

Vigtigt – dét med småt

  • Priser er ekskl. kørsel.
  • Endelig aftale af booking af bryllupsfotografering træder først i kraft ved betaling af depositum. Indtil da kan begge parter frit afbestille bryllupsfotografering.
  • Ved afbestilling af bryllupsfotografering ved mindre end 48 timer før fotooptagelse opkræves 50% i gebyr af aftalte pristilbud. Depositum tilbagebetales ikke.