HVORFOR BOUDOIRFOTOGRAFERING? – HVAD KAN DET GIVE DIG?

Den bedste jeg beskrivelse jeg endnu har hørt og fået, var dengang jeg fik denne rørende henvendelse fra en mand:

»Min kæreste fylder 50 år næste år, og hun er blevet enormt bevidst om at tiden og livet går for stærkt. Hun og jeg har kendt hinanden i næsten 4 år, og er meget glade for hinanden. Hun er dog ret ulykkelig over, at vi først nåede at møde hinanden ret sent i livet, og at vi kun har de år tilbage sammen som vi nu kan få. Ærgrelsen omfatter vist også, at hun – især i disse år – selv mærker på egen krop at hun ikke er så ung som hun var dengang inden hun mødte mig. Hun har i sit tidligere liv desværre ikke fået de komplimenter som hun klart havde fortjent at få, og hun har aldrig fået fortalt hvor skøn hun er. Dét har sat sig på selvtilliden og selvværdet.

Derfor, vil jeg via et sæt boudoir billeder hængende på væggen, vise hende hvordan jeg ser hendes skønhed, så hun dagligt kan føle sig stolt af sig selv – til evig tid«.

Daniel, Nordsjælland

 

Er det ikke smukt?

 

Boudoirfotografering kan være lidt af en grænseoverskridende oplevelse for mange kvinder. Derfor ser jeg, at de ofte vælger en kvindelig fotograf, som de kan være trygge ved.

Dét, som jeg bagefter ofte hører, er: »Sikken sjov oplevelse« eller »Jeg er super glad og stolt for at have gjort det«.

 

HVORDAN FOREGÅR BOUDOIRFOTOGRAFERINGEN? – FORBEREDELSE?

Allerførst: Jeg tilbyder altid et uforpligtende indledende møde, hvor vi afstemmer kemi og forventninger. Her taler vi om stil, poseringer, sko, om det skal være med/uden beklædning og i såfald hvilket lingerie, om hvad der virker bedst for dig til at slappe af (dans, meditation, musik, åndedrætsøvelser, yoga…), udover det obligatoriske glas boblevin, som man altid bliver budt på.

Dernæst: Jeg skaber de rolige og trygge rammer enten i mit atelier eller på location. Efter vores aftalte indledning, tager vi på rejsen sammen om at finde din indre gudinde frem – som nærer kærlighed til sig selv – og sammen får vi dit autentiske udtryk frem. Hvadenten det er den powerfulde, den forførende femme fatale, den underspillende sensuelle… alt sammen i respekt og tillidsfuld energi.

 

HÅR OG STYLING IFM. BOUDOIRFOTOGRAFERING

I samarbejde med min frisør og make-up artist, Adeleine Kreiberg (Hillerød), kan du styles mod et mindre tillæg. Så dit look og din selvtillid opnår et boost, der får dig til at shine. Hvilket skinner igennem på billederne – de lyver ikke.

 

Priser

Du kan finde priserne på en boudoir-aftale her. Alt efter om du ønsker en styling før scootet, hvor længe du gerne vil fotograferes og hvor mange billeder du ønsker efterfølgende vil det variere en smule.